Lydjournalist

Lydjournalist

Cecilie Beck er journalist og har i tyve år produceret radio- og webjournalistik. Senest har hun studeret informationsteknologi på IT-Universitetet, hvor hun har specialiseret sig i podcast og podcasting, som er det nye medie, der gør det muligt at lytte, eller se, udsendelser hvor, hvornår og om hvad man vil.

Hun informerer på sin weblog om det nyeste inden for podcasting, og hun holder workshops, kurser og foredrag om emnet. Både for dem, der bare gerne vil lære at bruge deres mp3-afspillere til at lytte, mens de er på farten. Men også for dem, der vil være deres egne radioproducere på nettet og uploade podcasts om dét, de brænder for og dele dem med andre.

Cecilie Beck er indehaver af firmaet lydhenter, som tilbyder undervisning i og produktion af lydmedier, både for private og for offentlige virksomheder.

Hun er en rutineret foredragsholder og underviser, som lægger vægt på, at ”alle kan være med”, og at det ikke er forbudt at ”spørge virkelig dumt”.

Cecilie Beck er aktiv i netværk som Webgrrls, Danske Onlinejournalister (DONA), Morgendagens Heltinder og freelancejournalisterne.

Podcast
- få lyd på nettet

De fleste lytter til musik på de smarte mp3-afspillere, men der er opstået et nyt medie, podcast, som gør det muligt at abonnere på udsendelser om stort set hvad som helst og høre dem når som helst og hvor som helst.

En podcast er en lyd- eller video-fil uploadet til internet, hvorfra den kan abonneres på ved hjælp af et program, som automatisk henter de nyeste udsendelser til brugerens computer. Derefter kan filen eventuelt overføres til en bærbar mp3-afspiller.

Dette nye medie gør det muligt for os at kommunikere uafhængigt af sendemaster, radiostationer, redaktører og censur, fortæller Cecilie Beck. Et nok så snævert emne, som lokalt interesserer meget få, kan på globalt plan tiltrække et ret så stort publikum.

Det kan være et videnskabeligt emne, musik, mad, fluefiskeri, religion, kvindeemner o.m.a.

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner har også fået øje på mediet og vil bruge det til at kommunikere med elever, studerende, kunder, medarbejdere, klienter, medlemmer, fans, osv.

Først var det kun lyd, men nu er videopodcast begyndt at brede sig.

Cecilie Becks foredrag er en underholdende introduktion til det tekniske og det praktiske, men også en appetitvækker til at lytte til podcast og måske selv blive ”sin egen radiovært på nettet”.

 

Milles
Ann & Aberne
Al Dente
Dark Horse
Joenner
Journalistfødselsdag
Nightfever
Os3
PopFever
Roseband
Slips
Tailors